Udgivet i Skriv en kommentar

En personlig gave

De helt små malerier 12×18 passer med passe-partout i en standardramme på 18×24. 
Her er de indrammet uden glas i rammen, så ser man bedre strukturen i papiret og den matte overflade.

Men hvilket maleri vil modtageren helst have?
Det er svært at vide, men heldigvis kan de byttes og de er nemme at sende med. Så vælg det du selv bedst kan lide, og lad modtageren vide at det kan byttes.

Udgivet i Skriv en kommentar

Art residency 2016

Yeaaahhhh :-)

Jeg har lige fået at vide at jeg er inviteret til et kunstophold i det nordlige Wales på Studio Maelor i april 2016. Tre uger hvor jeg kan koncentrere mig 100% om at male i et hus fuldt med andre kunstnere – og masser af tid og overskud til at udforske nye teknikker og til at få inspiration fra de smukke omgivelser i Wales – det bliver fantastisk.
wales

Læs mere om Studio Maelor her:

Facebook: https://www.facebook.com/StiwdioMaelor

Website: https://stiwdiomaelor.wordpress.com/

Udgivet i 2 kommentarer

Tilbage i Irland (nov 2014)


I Oktober/November var jeg retur i det smukke Irland – igen på Ballinglen Art Foundation i Ballycastle.
Den første uge under kyndig vejledning af Rebecca Crowell på kurset “Oil & cold wax avanced”. Og det var igen en kæmpe oplevelse. Den anden uge havde jeg lejet et lille hus ud til kysten så jeg kunne fortsætte med at male – det er om at udnytte den energi jeg havde fået under kurset. “go with the flow” ;-)

irland2014-gruppebilledeDet var igen i år fantastisk søde og talentfulde mennesker – virkeligt inspirerende selskab.

Jeg havde givet mig selv en udfordring med at male i farver. Men den naturlige præference man kan have for farver er nogen gange for stærk til at undertrykke. Hver gang jeg startede med røde/orange eller tyrkise farver, så skete der det samme. Inden jeg så mig om var de tilbage i de naturfarver jeg elsker.

En anden aha-oplevelse var da Rebecca bad alle om at male nogen 4-5 billeder (postkortstørrelse), og min umiddelbare tanke var at det bare lige var noget der skulle overståes så jeg kunne komme igang med 30×40 og 40x50cm (som er det største der kan være i kufferten på vej hjem).
Men jeg endte med at blive helt grebet af de små – og endte faktisk efter de to uger med cirka 40 små billeder på papir.

 

dorte-boe-02.jpg

Udgivet i Skriv en kommentar

Competa 2014

COMPETA 2014

Tænk, hvor heldig kan man være….

Dette billede viser udsigten fra tagterassen i et hus i Competa i Spanien.

Lige under tagterassen, og med næsten samme smukke udsigt, havde jeg mulighed for at stå og male i næsten to uger. Udover smukke omgivelser og tonsvis af inspiration i form af smukke klippevægge, gamle mure og revnet murværk, så var jeg faktisk også under kyndig vejledning. For i huset ved siden af boede den danske kunstner Bettina Winther – og hun var min mentor den ene uge – hvor hun dagligt gav feedback på mine malerier.

Det er en SÅ FEDT at kunne dedikere AL tid på at male, og ikke skal afbrydes af daglige pligter som madlavning, tøjvask, rengøring og så lige 40 timers arbejde.

Det bliver ikke sidste gang jeg tager sydpå for at male.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Irland 2013


Jeg har nu i flere år kæmpet med akryl´en – nogen gange var vi venner, og til andre tider var jeg ved at smide det hele ud af vinduet og give op.

En dag faldt jeg over den amerikanske kunstner Rebecca Crowells smukke billeder, og læste om hendes brug af Olie og Kold Voks, og da hun så holdt kursus i Irland sprang jeg straks til. Det blev en uge omgivet af en fantastisk underviser, en masse søde kunstnere fra hele verden og tonsvis af ny lærdom, inspiration og smukke omgivelser.

Så snart jeg fik fingrene i voksen vidste jeg at det var det jeg skulle. Så ud med akrylen og ind med oilemaling og voks og kunstnerpigmenter – og det har jeg malet med siden. Det giver mig alle muligheder for at lave de matte og lidt slidte overflader jeg går efter.

Kurset var første del og i november 2014 kommer fortsættelsen – det glæder jeg mig helt vildt til.

Udgivet i 1 kommentar

En amatørs bekendelser ;-)

Mange kloge mennesker gennem tiden har fortalt mig at et godt billede kræver en god bund. De får det til at lyde så nemt, for bare bunden er i orden så bliver billedet godt – NOT!

Det sidste billede jeg er blevet færdig med har været en laaang kamp mellem lærredet og mig. Og en god bund det er der i hert fald for der er rigtig mange lag maling på fra alle de gange jeg har malet det om og om igen.
Fornylig besluttede jeg at nu måtte kampen ende. Jeg ville give det en chance mere og blev det ikke godt ville jeg læggede lærredet ude på vjen og køre det over med bilen, og så smide det i havet og håbe på fralandsvind. Lidt dramatisk har man vel lov at være – det er vist helt almindeligt accepteret som kunstner, og måske kunne jeg endda blive kendt, berømt og berygtet for en skør handling som det.

Men nu er det færdigt og hænger her på min væg i stuen som et andet sejrstrofæ. Om andre kan lide det? ja, det er jo en smagssag, men jeg er tilfreds, og det må være mit mål i ethvert maleri. Hvad mener du?