Jeg forelskede mig i en gammel bog fra 1887. Siderne var gulnede og sprøde og man kunne se den bog havde levet et langt liv. Tænk hvis den kunne fortælle hvilke hyder den har stået på gennem alle de år. Jeg har eksperimenteret med bogsiderne, ink og maling. Resultatet blev omkring tyve små malerier 12x18cm og flere af dem er allerede solgt.
Censureret udstilling
Kunst for alle 2017 Lokomotivværkstedet Kbh
Censureret udstilling
Efterårsudstilling 2016
Håber I kommer forbi til efterårsudstillingen hvor jeg deltager med 3 billeder.
Jeg vil minimum være tilstede på udstillingen under receptionen. Håber vi ses?
Art residency 2016
Mail art udstilling i Frigilliana i Spanien
Sosebee Gallery, Nantucket
Tilbage i Irland (nov 2014)
I Oktober/November var jeg retur i det smukke Irland – igen på Ballinglen Art Foundation i Ballycastle.
Den første uge under kyndig vejledning af Rebecca Crowell på kurset “Oil & cold wax avanced”. Og det var igen en kæmpe oplevelse. Den anden uge havde jeg lejet et lille hus ud til kysten så jeg kunne fortsætte med at male – det er om at udnytte den energi jeg havde fået under kurset. “go with the flow” ;-)
Det var igen i år fantastisk søde og talentfulde mennesker – virkeligt inspirerende selskab.
Jeg havde givet mig selv en udfordring med at male i farver. Men den naturlige præference man kan have for farver er nogen gange for stærk til at undertrykke. Hver gang jeg startede med røde/orange eller tyrkise farver, så skete der det samme. Inden jeg så mig om var de tilbage i de naturfarver jeg elsker.
En anden aha-oplevelse var da Rebecca bad alle om at male nogen 4-5 billeder (postkortstørrelse), og min umiddelbare tanke var at det bare lige var noget der skulle overståes så jeg kunne komme igang med 30×40 og 40x50cm (som er det største der kan være i kufferten på vej hjem).
Men jeg endte med at blive helt grebet af de små – og endte faktisk efter de to uger med cirka 40 små billeder på papir.
Udstilling på Comwell juli 2014
Competa 2014
COMPETA 2014
Tænk, hvor heldig kan man være….
Dette billede viser udsigten fra tagterassen i et hus i Competa i Spanien.
Lige under tagterassen, og med næsten samme smukke udsigt, havde jeg mulighed for at stå og male i næsten to uger. Udover smukke omgivelser og tonsvis af inspiration i form af smukke klippevægge, gamle mure og revnet murværk, så var jeg faktisk også under kyndig vejledning. For i huset ved siden af boede den danske kunstner Bettina Winther – og hun var min mentor den ene uge – hvor hun dagligt gav feedback på mine malerier.
Det er en SÅ FEDT at kunne dedikere AL tid på at male, og ikke skal afbrydes af daglige pligter som madlavning, tøjvask, rengøring og så lige 40 timers arbejde.
Det bliver ikke sidste gang jeg tager sydpå for at male.
Irland 2013
En amatørs bekendelser ;-)
Mange kloge mennesker gennem tiden har fortalt mig at et godt billede kræver en god bund. De får det til at lyde så nemt, for bare bunden er i orden så bliver billedet godt – NOT!
Det sidste billede jeg er blevet færdig med har været en laaang kamp mellem lærredet og mig. Og en god bund det er der i hert fald for der er rigtig mange lag maling på fra alle de gange jeg har malet det om og om igen.
Fornylig besluttede jeg at nu måtte kampen ende. Jeg ville give det en chance mere og blev det ikke godt ville jeg læggede lærredet ude på vjen og køre det over med bilen, og så smide det i havet og håbe på fralandsvind. Lidt dramatisk har man vel lov at være – det er vist helt almindeligt accepteret som kunstner, og måske kunne jeg endda blive kendt, berømt og berygtet for en skør handling som det.
Men nu er det færdigt og hænger her på min væg i stuen som et andet sejrstrofæ. Om andre kan lide det? ja, det er jo en smagssag, men jeg er tilfreds, og det må være mit mål i ethvert maleri. Hvad mener du?